Hvordan kommer du i gang med at slægtsforske?


På denne side vil vi give nogle gode råd til, hvordan du kan gribe slægtsforskningen an. Det er ikke nødvendigvis let, du vil støde på mange og meget forskelligartede problemer undervejs. Og lad os starte med en advarsel: Man risikerer at blive ganske alvorligt bidt af interessen!

Hvad gør man?
  • Spørg de ældre i familien. Pump dem, for alt hvad de ved og husker. Inden du tror det, er det for sent at spørge. Pas især på dåbs- og vielsesattester og lignende, der giver helt præcise oplysninger, som du får brug for fremover. Husk at få navn på personerne på gamle billeder.
  • Næste skridt er kirkebøgerne. Her finder du de vigtige oplysninger om fødsel, vielse og død for dine familiemedlemmer. Alle danske kirkebøger op til ca. 1925 er affotograferet og ligger på nettet på Arkivalieronline. Det er vigtigt, at du ved hvilket sogn, du skal gå til. Ellers må du forsøge flere forskellige steder. Har du brug for at slå op i nyere kirkebøger, der endnu ikke er lagt ud på AO, kan du se dem på landsarkiverne. Statens Arkiver har samlet deres gode råd til nye slægtsforskere her. Læs mere om kirkebøger her.
  • Suppler kirkebøgerne med folketællingerne. Den danske befolkning er talt op og bogført med jævne mellemrum fra 1787 og op til 1970, og i folketællingerne kan du se samtlige husstande med navn, alder, erhverv, fødselssted m.v. på de enkelte medlemmer. Listerne fra 1787 til 1930 ligger i affotograferet udgave på Arkivalieronline, men en del af dem er også indtastet i en søgbar database, som kan ses på Dansk Data Arkiv (DDA).
  • Gå altid fra det, du ved med sikkerhed, og videre bagud i tid. Har du fundet en persons dåb, får du forældrenes navne og evt. alder. Forsøg derefter at finde forældrenes vielse og gå via oplysninger her videre på jagten efter deres fødselstid og -sted. Krydstjek i relevante folketællinger, hvor du kan finde oplysninger om søskende og øvrige medlemmer af husstanden.
  • Find et slægtsprogram, du har det godt med. I starten kan du fint klare dig med at gemme dine noter på løse ark i et ringbind, men inden du aner det, får du brug for hjælp til at holde styr på anerne. I slægtsprogrammet kan du gemme alle dine data, kildeafskrifter og billeder, og det kan - når du får brug for det - lave hjemmesider, slægtsbøger og grafiske tavler. Se en oversigt over programmer hos DIS-Danmark.
  • Lær gotisk håndskrift. Når du kommer tilbage før ca. 1870 er kirkebøger, dokumenter og protokoller, du skal finde dine oplysninger i, skrevet med gotisk håndskrift. Det bedste er at melde sig til et kursus, men hvis du ikke kan finde et sådant, er der heldigvis andre muligheder. Læs mere om gotisk skrift her.
  • Sæt dig ordentligt ind i faget! Tilmeld dig et kursus og/eller læs nogle af de gode bøger, der findes om emnet - lån dem på biblioteket eller sæt dem på ønskesedlen. Se en liste over anbefalelsesværdige bøger her.
  • Læs Hans H. Worsøes gode råd.
  • Brug nettet - med omtanke! Du vil kunne finde masser af oplysninger og hele anetavler ved at google på dine egne aners navne. Men sørg for hele tiden at have den kritiske sans slået til og tjek altid i de originale kilder. Der ligger lige så meget skidt som kanel derude - mindst!!
  • Husk de lokalhistoriske arkiver! Du vil finde meget materiale fra det pågældende område, og medarbejderne er ofte i besiddelse af et enormt lokalkendskab og en lige så stor hjælpsomhed.