Godsarkivalier på Familysearch | Nyhedsblog
 

Godsarkivalier på Familysearch

godsarkivalierSidst på året 2012 lagde mormonerne en kæmpe portion nye kilder ud på deres søgeside, heriblandt 2.608.645 scanninger af danske godsarkivalier. Da der er tale om billeder af de originale kilder, kan man ikke søge i dem, som vi er vant til det på familysearch, i stedet må man blade sig frem, som med kilderne på Arkivalieronline. Til gengæld har vi nu adgang til et meget spændende materiale, som vi ellers måtte til landsarkiverne for at se.

Sådan finder du arkivalierne: Klik på
All Record Collections under søgefelterne på forsiden og tast derefter “denmark estate records” i søgefeltet Filter by name. Nu får du en oversigt over de gamle danske amter; vælg det ønskede amt, og du er ved oversigten over godser i amtet. På billedet her har vi valgt at tage et kig på Estruplunds arkivalier. Klik på en protokol og du er klar til at blade i den.

Scanningerne er meget flotte, men du skal væbne dig med tålmodighed, når du vil videre til næste billede. Det tager sin tid!