DigDag - En ny spændende side | Nyhedsblog
 

DigDag - En ny spændende side

Formålet med DigDag er – som det hedder med hjemmesidens fine ord – "at etablere en historisk-geografisk database over Danmarks administrative inddeling".DigDag indeholder kort, der viser landets inddeling i stifter, amter, provstier, sogne, retskredse m.v. fra 1660 frem til i dag.

Man kan søge direkte på kortene eller på stednavne, og man kan vælge den inddeling, man har brug for. Søges der f.eks. på stednavnet Dejgård, præsenteres 3 steder, der lyder dette navn. Man kan få vist stedet på et kort, som kan blæses op i fuldskærm-størrelse, men allerbedst er næsten de oplysninger, der skjuler sig under linket "Beskrivelse". Her er henvisninger til en lang række kilder, hvor stedet er omtalt. Rent guf for alle slægtsforskere!

Siden er stadig under opbygning, og der vil komme mange flere oplysninger til. Og så må vi bære over med, at den endnu er lidt langsom at bevæge sig omkring på. Det bliver nok bedre!

digdag
DigDagsøgning