Slægtsforskerens ABC i ny udgave | Nyhedsblog
 

Slægtsforskerens ABC i ny udgave

Slægtsforskerens ABC kom på gaden i 2005, og allerede et par år efter kom en ny, forøget udgave. Siden er den for mange slægtsforskere blevet et værk, der igen og igen trækkes ud af bogreolen, når der skal søges oplysninger om vidt forskellige emner inden for forskningen.

Nu ligger 3. udgave i boghandler og på bibliotekerne. Også i denne omgang er værket vokset, fra 416 til 440 sider. Det skyldes, at der er tilføjet nye afsnit om amtsarkiver, blanketregnskaber, Huguenotterne, toldarkiver, patientjournaler, pension og lægdsruller. Ellers er grundstammen i bogen den samme, med et væld af kortere og længere artikler om stort set alt, hvad en slægtsforsker måtte have behov for at sætte sig ind i.

Bogen kan bestilles direkte hos
forlaget Grifo, der skal have det rørende beløb 248 kr. for den.