Pensioner som kilde | Nyhedsblog
 

Pensioner som kilde

green-forside
Sidst i august sendte den flittige Jørgen Green et nyt værk på gaden, og denne gang er det emner som pensioner, invalideforsørgelse og støtte til efterladte, han har set nærmere på. Og hans meget omfattende værk viser, at der her virkelig er noget at komme efter.

Protokollerne kan give meget spændende oplysninger, og i bogen viser han detaljeret, hvad man kan gøre sig forhåbninger om at finde, og ikke mindst hvordan man bærer sig ad med at finde oplysningerne. Det gælder hele vejen, fra søgning i Daisy til arbejdet med selve kilderne. De fleste vil nok blive overrasket over, hvor meget der er at hente.

Bogen koster ca. 248 kr. og kan bestilles på forlaget
Grifos hjemmeside eller købes i boghandlen. Eller spørg efter den på biblioteket.