Danmark på film | Nyhedsblog
 

Danmark på film

Kort over filmklip | Filmcentralen : streaming af danske kortfilm og dokumentarfilm

Danmark på film er en ny portal for danske dokumentarfilm, optaget i perioden 1905-1965. Der er film fra hele landet, 500 i alt, og fra forsiden kan du klikke dig videre til et danmarkskort, hvor de filmede steder er markeret med en rød nål. Klik på en nål, og filmene præsenteres i højre side. Alternativt kan du bruge søgefeltet, hvor du kan søge på emner som fodbold, besættelsestid, jul osv. Eller du kan kigge nærmere på de artikler og temaer, som siden præsenterer. Lige for tiden er der bl.a. fokus på Danmark anno 1915 og Kongefamilien.

Der er ingen ophavsrettigheder på filmene, så det er tilladt at bruge dem på egne hjemmesider, og du kan også lave dit eget klip og indsætte kommentarer.
Danmark på film lægger op til, at vi alle kan være med til at gøre siden bedre.