Erindringsmedaljer på AO | Nyhedsblog
 

Erindringsmedaljer på AO

erindringsmedaljer
Ti år efter den ulykkelige krig i 1864, der endte med at Danmark måtte afgive hertugdømmerne og Sønderjylland til Tyskland, blev der indstiftet en erindringsmedalje, som kunne søges af alle, der havde været indkaldt - både i 1848-50 og i 1864. For at komme i betragtning til medaljen måtte alle de tidligere soldater udfylde et skema og svare på en række spørgsmål, bl.a. om hvornår de gjorde tjeneste, hvilket kompagni de tilhørte, om de blev sårede og var på lazaret m.v. Skemaerne fortæller selvsagt en del om krigsdeltagelsen og har længe været en efterspurgt kilde på Rigsarkivet, hvor de har været opbevaret.

Nu er kan de studeres hjemme ved skærmen. Sammen med medaljerne er der kommet flere arkivalier om krigen 1864 (rapporter, dagbøger m.v.), flere skøde- og panteprotokoller fra hele landet og nyt i amts- og herredsfogedarkiver. Det lønner sig at følge med på denne adresse, hvor en samlet oversigt - med datoer for hvornår nyt er lagt ud - kan ses. Og der er sket rigtigt meget lige nu.