Nyt på AO | Nyhedsblog
 

Nyt på AO

nummerbøger
Det hæderkronede firma Hornung & Møller producerede i perioden 1827-1972 et væld af klaverer og flygler. Hvert instrument fik et unikt nummer, som blev ført ind i Nummerbøgerne.
I disse bøger kan man finde forskellige oplysninger: Pris, produktionsdato, salgsdato og kunde. Det er dog ikke i alle tilfælde, at samtlige oplysninger er med.
Det er ikke sikkert, du som slægtsforsker kan finde dine aner i nummerbøgerne, det var bestemt ikke alle, der overhovedet havde mulighed for at anskaffe sig et piano, men det kan være ganske interessant at kaste et blik i bøgerne og få en ide om købernes erhverv og geografiske spredning op gennem 18- og 1900-tallene. Og det er let at gøre det, nu hvor de ligger blandt
de øvrige arkivalier på AO.