Foredrag om østfrontfrivillige | Nyhedsblog
 

Foredrag om østfrontfrivillige

Lars Larsen
Amatørhistorikeren Lars Larsen (ikke Dyne-Larsen!) har for nyligt udgivet bogen ”Waffen-SS frivillige fra Randers og omegn”. Han har gennemsøgt både danske og tyske arkiver, og han har haft kontakt til familie og bekendte til de frivillige. Ca. 1/3 del af dem faldt i de hårde kampe, og de, der overlevede, vendte hjem til en vanskelig fremtid med straf og stigmatisering. Forfatteren prøver i sin bog at forstå, hvad der drev de frivillige, og hvilke motiver de havde til at vælge, som de gjorde.

Torsdag den 24. oktober kl. 19 fortæller Lars Larsen om de frivillige ved et foredrag på Randers Bibliotek. Læs mere på
bibliotekets hjemmeside.