Borgerforskning | Nyhedsblog
 

Borgerforskning

borgerforskning

Borgerforskning er et samlebegreb for alle de indtastninger, fotograferinger m.v. som frivillige foretager, fx på Rigsarkivet eller Dansk Demografisk Database (DDD) eller bare ude omkring i landet, hvor ildsjæle går i gang. Hos DDD er der tastet løs i især folketællinger i 25 år, og man er nået op over svimlende 21 millioner poster, som vi alle kan søge i.

I de senere år har Rigsarkivet sat gang i en lang række projekter, som eksempelvis indtastning af erindringsmedaljer fra de sønderjyske krige, vestindiske arkivalier, sønderjyske arkivalier og dødsattester. Ligeledes er der projekter for fotografering af arkivalier, som senere kan ende på Arkivalieronline. Og lige nu har arkivet
startet en blog, der vil “følge trends, tendenser og nyheder indenfor området”. Kig indenfor, hvis du vil følge med i, hvad der foregår.

Her finder du en oversigt over
Rigsarkivets aktuelle indtastninger.